Prøv skraldemandsmodellen
Politiken kommentar den 3. juli 2011
‘Ungdomsledighed. Det er muligt med enkle og velkendte redskaber at tackle en af de store udfordringer lige nu: at flere unge får fodfæste på arbejdsmarkedet.’
Ungdomsledighed
Det er muligt med enkle og velkendte redskaber, at tackle en af de store udfordringer lige nu: – at flere unge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Løsningen, der hurtigt kan strikkes
sammen, vil samtidig være løftestang for udformningen af et mere flexibelt arbejdsmarked, der imødekommer behovet for en bedre work-life balance gennem hele arbejdslivet, for de der er i job.
Det er skraldemandsmodellen fra Aarhus, der er det enkle og velkendte redskab, der skal tilpasses den akutte opgave med at få
flere unge i job. Under den store ledighed i midten af 90’erne besluttede skraldemændene i Aarhus at dele arbejdet solidarisk med arbejdsløse kolleger. På den måde at de
arbejdende meldte sig ledige nogle dage, hvor arbejdet så blev overtaget af de arbejdsløse kolleger.
Den nye model har som mål, at få flere unge i job her og nu. Hvis der ikke pt blir skabt flere nye job, hvad intet tyder på med de aktuelle tal om tilbageslaget for den danske økonomi,
kan man forestille sig, at man igen deler de eksisterende jobs – som for godt 15 år siden.
På en arbejdsplads kan man spørge alle medarbejdere, hvem der gerne vil have fri fra jobbet nogle timer, dage eller uger. Fri til at tage sig mere af sine børn, eller af sig selv eller andre i en periode. Fri til at uddanne sig eller rejse ud i verden. Eller fri til at tænke sig om inden man igen tager fat. Behovet er der både blandt unge med småbørn, blandt midaldrende uden børneforpligtelser og blandt seniorer med nye livsperspektiver i overgangen til senkarrieren. Alle registrerede timer, dage og uger (med et max på 13 uger) puljes og udstykkes som nye 37-timers jobs og lærepladser til unge. Den understøttelse, som de unge ledige skulle have haft, kan udbetales til de, der går ned i tid. Ikke i form af ledighedsydelse, men som et offentligt betalt tilskud der beløbsmæssigt svarer til understøttelsen for den unge.
Tilskuddet til virksomhedens medarbejdere på nedsat tid udbetales kun i takt med, at der oprettes nye jobs til unge. Samlet vil løsningen – som vi kan kalde ’det flexible arbejdsmarked’ – være uden ekstra udgifter for det offentlige og os skatteydere. Det vil for nogle arbejdspladser skabe besvær og bøvl med organisering af arbejdskraft og back-up, men også skabe stor good-will for både at imødekomme medarbejderes behov for flexibilitet og for at man står sammen, er solidariske og viser samfundssind ved at løse en vigtig samfundopgave – at skabe jobs til de unge. Hvad venter vi på?