Naturlig afgang i kommunerne
Danske kommuner – indlæg i nr 32 nov. 2010
’Der er to måder man kan stoppe på jobbet. Enten kan man selv gå eller man kan blive fyret. Sådan er det . Og alligevel ikke.’
Naturlig afgang i kommunerne
Af: Poul-Erik Tindbæk, seniorkonsulent i Århus Kommune – den 11.11.2010 kl. 11:46
Der er to måder, man kan stoppe på jobbet. Enten kan man selv gå, eller man kan blive fyret. Sådan er det. Og alligevel ikke. Der er en mellemvej, hvor det hedder sig, at man vælger at gå selv, mens der reelt er tale om en fyring. Det kaldes “naturlig afgang” og forstås som en mærkbar nedbarbering af lønudgifter, når man kan få en større gruppe seniormedarbejdere til at stoppe på jobbet.
“Naturlig afgang” er altså et økonomisk styringsredskab. Begrebet popper som regel op på direktionsgangene, når der skal skæres ned på udgifterne – som nu i kommunerne landet over. Men det besynderlige er, at begrebet også trives i medarbejderkantinerne. Når signalet eller rygterne om nedskæring er tydelige nok, så er “naturlig afgang” sat på dagsordenen både i ledelsen og blandt medarbejderne.
Selv om det ikke er lovligt at fyre på grund af alder, og selv om den demografiske udvikling med færre unge fordrer, at flere ældre bliver længere på jobbet, så er det stadig den fremherskende holdning blandt ledere, at man satser på ungdommen, og at de første, der skal ud, er de ældre.
“De går jo alligevel om et år eller to”, som man siger. Men man tænker hverken på, at det gør de unge måske også, eller at man med de ældre samtidig mister masser af værdifuld erfaring, som ikke kommer igen. Det er alderskriteriet, ledelsen anvender i fyringssituationen, selv om det hedder sig, at det sker i overensstemmelse med mange medarbejderes ønsker.
Man kan da også få den opfattelse, at mange medarbejdere accepterer princippet om “naturlig afgang”. Ikke bare i form af lettere aldersmobning fra kolleger, der prikker med bemærkninger som “Hva’ så, din gamle nar – mon ikke det er din tur?”. Seniorerne selv har i en sådan grad lært at spille med på mange årtiers aldersdiskriminering, at man også kan høre bemærkningen “Det er nok bedre, at jeg går nu – i stedet for hende, der har sat sig så hårdt i det”.
Nederst på rullen står dog, at skal man stoppe på jobbet bare en måned eller et år før man selv ønsker det, så er der tale om en fyring. Om end sedlen, der pakkes omkring, ikke ligner en fyreseddel. Når det trækker sammen til “naturlig afgang”, bør enhver, der står i skudlinjen, spænde hanen på sit gevær.