Hvor er det tarveligt, når yngre mennesker lufter deres fordomme og tror, at alder spænder ben for de vigtige ting i livet.
METTE FUGL, journalist og forfatter – debatindlæg i Politiken
I undergrunden kan jeg gribe mig selv i motoriske tics, mens jeg sender en tanke til doktor la Tourette. Jeg danser og bevæger mig i det hele taget lidt underligt foran den lille skærm, når jeg stempler ind. Det er ikke så meget det, at den siger pling. Mere det, at den skriver pensionist. Hvad kommer det nogen ved?
Midt i metroen og myldretiden spurgte manden, der sad ved siden af mig, om jeg var glad for at være gået på pension efter at have forladt et langt arbejdsliv i DR. Jeg kendte ham ikke. Der havde ikke været tilløb til nogen samtale. Og jeg blev så befippet, at jeg glemte at stå af på Forum, men fortsatte til Frederiksberg, hvor jeg ikke havde noget ærinde.
Så blev jeg sur på min medrejsende, der på vej videre til Vanløse kunne spekulere lidt over det stålblik, jeg trods alt nåede at sende. »Jeg er sgu ikke pensionist!«, sagde jeg højt på perronen og til de andre rejsendes forbløffelse. Den gamle dame, der bare stod med grimasser og talte med sig selv. Det var pludselig mig. Og for at føje spot til skade meddelte den automatiske elevatorstemme: ’Døre lukkes’. Er man så ude eller inde?
>>
Nu er det så snart 70 og 70’erne. En nær veninde mente, at den skulle vi nok klare, hvis vi tog os sammen og greb i egen barm.
Jeg var nødt til at spørge, om hun var sikker på, at vi kunne nå den. Armene kunne jo være blevet for korte. Eller?
Læs hele Mette Fugls artikel i Politiken
Kommentar fra Poul-Erik Tindbæk
Flyv lidt højere
Mette Fugl nærmer sig de 70, og fortæller fint i Politiken den 9. juli om vanskelighederne ved at finde sin egen selvforståelse og nye livsbane omringet af den stygge, forældede fortælling om aldring alene opfattet som forfald og tab af arbejdsevne og sex. Låst inde i forfaldsmyten kører Mette Fugl den afsluttende ind med humor, som en vej ud af det, hun åbenlyst selv er spundet ind i. I vrimlen af nedladende og selvhadende vitser om aldring runder hun af med en om 70-åriges lange bryster.
Jamen hallo Mette Fugl. Du er på vej ind i en helt ny livsfase i en tredje karriere. Efter ’learning’ og earning’ faserne er du nu på vej ind i ’giving back’ livsfasen. Fremfor at blive indfanget af varmluften fra skrotsamlingen af aldersdomsvitser, kan du og vi og alle, der ankommer til de nye 70’ere, der netop er de nye 70’ere og ikke de nye 60’ere, se frem til mange år, hvor vi kan bruge løs af vore talenter og erfaring. Det giver luft under vingerne, jo mere man letter for sin erfaringsdividende.