Slip seniorerne løs på arbejdsmarkedet
Mange seniorer vil gerne arbejde lidt, selv om de er pensionister. De kan levere løsningen på de manglende hænder i velfærdssektoren.
Kronik JyllandsPosten 2022-02-08 – Poul Erik Tindbæk – chefkonsulent- ph-d.
”Grundlæggende bør vi i princippet kun lave fuldtidsstillinger fremadrettet i Aarhus kommune” (Lokalavisen 19.1.2022).
Så klart siger borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard det, som en række andre toppolitikere og sågar også fagforeningsformænd er enige med ham i, at alle deltidsjob i det offentlige bør udfases til fordel for fuldtidsstillinger. Bundsgaards bekymringer knytter sig til den støt stigende mangel på hoveder og hænder i velfærdssektoren, hvorfor han vil afskaffe alle deltidsjob i børneinstitutioner og inden for ældresektoren for fremover alene at opslå fuldtidsjob. Logikken i hjørnekontoret på Rådhuset i Aarhus fejler da heller ikke noget, idet færre deltidsjob og flere på fuldtid naturligvis må give flere hoveder og hænder i flere timer.
Hvor borgmester-kæden imidlertid i den grad falder af, er i det, man kalder, remtrækket til virkeligheden. I sin iver efter at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft glemmer Bundsgaard, at han udover at være overordnet chef for kommunens rekruttering af personale, også er ’borgernes mester’, og at borgerne ved siden af arbejdslivet også har et familieliv og et fritidsliv med plads til både personlige passioner og til frivillige aktiviteter som medborger. I stedet for en 3-sporet motorvej med arbejdslivet og familielivet og fritidslivet ved siden af hinanden, kan man få indtryk af, at det snævrer ind til en en-sporet motorvej alle skal drøne ud af i godt 40 år, mens familielivet og fritidslivet reduceres til at være tilkørsels- og frakørselsspor til det det hele drejer sig om – arbejdslivet.
Når godt 25% af alle job i Danmark imidlertid er deltidsjob, er det udtryk for, at rigtig mange borgere i særlige faser i livet vælger at skrue ned for timer i arbejdslivet og op for flere timer til at give de kommende generationer en god start på livet og til at dyrke familielivet og det mangesidige fritidsliv i det hele taget. Ikke mindst for seniorer 67+ er deltidsjob en god løsning til både at få en glidende overgang fra et langt arbejdsliv, til at få supplerende indtægter til pensionen og til at kaste sig over meningsfulde aktiviteter nogle timer eller nogle dage ved siden af den store fritid, pensionistlivet flyder over med. Og måske er det netop den længere levealder og de nye friske generationer af 65-85-årige seniorer, der er nøglen til at finde et alternativ til at udfase deltidsjob i jagten på flere hoveder og hænder til velfærdssektoren.
Efter at snoren til pensionistlivet er klippet, og en ny begyndelse i livet dukker op, har den længere levealder og de mange flere friske senior-år medført, at stadig flere af de nye seniorårgange ikke automatisk og så entydigt udelukkende slår ind på det godt tiltrampede hovedspor i pensionistlivet –– at nu drejer det sig om blot at holde fri og nyde sit fortjente otium. Stadig flere af de fuldvoksne seniorer fortsætter med dagligt at finde meningsfyldte udfordringer både i familielivet med nye stærke sociale roller som bedsteforældre, og som medborger i fritidslivet ved at give mere tilbage af alt det man har fået, og ikke mindst i et forlænget arbejdsliv ofte på deltid og med glidende overgang. Ingen tvivl om at endnu flere seniorer vil vige udenom det traditionelle pensionistspor og fortsætte med også at bruge løs af deres erfaringer og talenter inden for arbejdslivet, hvis man fjerner både de synlige og de mere usynlige barrierer, der i dag spærrer for en fortsat udfoldelse i arbejdslivet, efter man er ankommet til pensionistlivet.
Et vigtigt første skridt er taget i januar 2022 med en reform, der netop gør det økonomisk mere attraktivt at arbejde for pensionister, når indtægter fra egen eller ægtefælles arbejdsindsats ikke længere modregnes i pensionen.
Mere fodslæbende og med masser af usynlige benspænd for seniorers deltagelse i arbejdslivet er imidlertid den bastante barriere af aldersstereotyper om seniorer. Vi kender dem godt, og selv om undersøgelser afkræfter de forældede fordomme, at de er langsomme, de husker dårligt, de kan ikke lære nyt osv. så florerer de stadig, selv om de nok vandes mindre på værkstedgulvet end på ledelsesgangen, hvor ansøgninger med godt krøllede dåbsattester hurtigt sorteres fra.
Der er i den grad brug for en særlig indsats, både for at flere arbejdsgivere kan se fordelene i at ansætte flere seniorer, og for at flere seniorer kan genopdage værdierne i arbejdslivet med daglige udfordringer, samvær med kolleger og oplevelsen af, at der er brug for en, og at man igen har gjort en forskel.
Kan man forestille sig, at ligesom dengang man for godt 30 år siden gav arbejdsløse akademikere et såkaldt ’isbryder-tilskud’, for at få flere mindre virksomheder til at ansætte en gruppe medarbejdere, man ikke tidligere havde ansat – bl.a. for at hjælpe med sprogfærdigheder for at få gang i eksport til andre lande -, at man for at sætte turbo på ansættelser af pensionerede i deltidsjob, etablerer ’isbryder-tilskud’ nu for pensionister, der skal ansættes i deltidsjob.
Vender vi tilbage til borgmester Bundsgaards helt reelle bekymringer om vanskelighederne ved at skaffe tilstrækkeligt med personale til velfærdsinstitutionerne for både børn og ældre, så kan rigtig mange pensionister – om end ikke hele den million 65+’ere vi har på landsplan – så rigeligt levere den ekstra omsorgshånd, der er brug for, via deltidsjob på lokalcentre og i børneinstitutioner.
Når der imidlertid er brug for et ekstra skub eller en statslig eller kommunal isbryder-ordning med tilskud til pensionerede, der vil forlænge arbejdslivet med et job på deltid, er der især to forhold der har betydning. Den type deltidsjob, velfærdsinstitutionerne er vant til at administrere, er oftest på ca. 30 timer. Kortere deltidsjob på ca. 15 timer, som givetvis vil være mere interessant for pensionister, er imidlertid både administrativt og organisatorisk besværlige størrelser for institutionerne, hvorfor et mindre økonomisk tilskud i form af en ’isbryder-ordning’ kunne være lige det, der mangler for at fremme deltidsjobberiet for pensionister.
Den anden grund er mere velkendt, at alderisme eller aldersdiskrimination også i kommunale institutioner kan have betydning for, hvor interessant det vil være at ansætte pensionister. Helt uafhængigt af hvordan nyere amerikansk forskning viser, hvordan vi med alderen bevæger os væk fra individuel konkurrence og ambition og hen mod netop – omsorg for andre – og gode sociale relationer.
Netop det forhold at seniorer generelt har erstattet den spidse albue med en hjælpende hånd burde være argumentet for, at velfærdsinstitutionerne begyndte at konkurrere om, at tiltrække flere seniorer og pensionister. I første omgang som ufaglærte hvor alle kan komme direkte fra gaden og til ansættelsessamtale. Foretrækker man imidlertid flere faglærte, hvad der er gode grunde til både på lokalcentre og i børneinstitutioner, så burde det også være muligt at designe nogle kortere tillægsuddannelser til seniorer – taget i betragtning hvor megen værdifuld livserfaring de nye studerende møder op med, efter at have brugt halve liv på at opfostre egne børn og unge og også ofte draget omsorg for svagelige forældre.
