Hvad vil du være når du bliver gammel?
Poul-Erik Tindbæk
I samfundet hersker en forestilling om, at livet og karrieren slutter ved de 65 år, siger en seniorkonsulent. Men sådan ser virkeligheden langtfra ud for landets mere end en million ældre i pensionsalderen.
Søndag den 12. jan. Jyllandsposten
STEFFEN STUBAGER I stub@jp.dk
Danmark er bagud, når det gælder om at anerkende folk med krøllede dåbsattester, og det bliver en enorm udfordring for samfundet i de kommende årtier.
Sådan siger Poul-Erik Tindbæk, der som seniorkonsulent arbejder for at styrke ældres muligheder i den tredje alder.
Poul Nyrup Rasmussen
Forleden blev det foreslået, at den 7O-årige eksstatsminister Poul Nyrup Rasmussen indstilles som Danmarks nye EU-kommissær. Tør du sende Nyrup til Bruxelles, Thorning, lød overskriften på en debatartikel i Politiken. Men Poul-Erik Tindbæk frygter, at statsministeren trods sin håndsrækning til de ældre i sin nytårstale næppe vil sende Rasmussen sydpå.
»I Danmark vil Poul Nyrup Rasmussen blive karakteriseret som for gammel. Men i USA er hans alder perfekt. Her udnævnte Obama i 2011 den 72-årige Leon Panetta som forsvarsminister, og den slags er slet ikke kontroversielt i USA,« siger han og tilføjer, at også den 83-årige amerikanske erhvervsmand Warren Buffett er »still going strong« og fortsat højt anerkendt.
Poul-Erik Tindbæk er selv i pensionsalderen, og seniorkonsulenten argumenterer for, at der i Danmark er en arketypisk forestilling om, at livet og karrieren så godt som ender efter de 60-65 år.
Warren Buffett
Han oplever, at ældre og folk, der nærmer sig pensionsalderen, i urealistisk høj grad forestiller sig, at der holder en rollator og venter ude foran, når de fylder 60 år. Det sætter en barriere for de ældres produktivitet, fordi de vælger at følge samfundsnormen og bliver pensionister.
»Men sandheden er, at flere end en million danskere er over 65 år, mens der altså kun er 46.000 plejehjemspladser. De to tal matcher overhovedet ikke med den opfattelse, der tegnes i medierne om, at nærmest alle ældre ryger på plejehjemmet.
Det er en ganske lille procentdel af ældre over 60 år, der skal have hjælp til at tage et bad,« siger Poul-Erik Tindbæk og fortsætter:
»Og sandheden er også, at der eksisterer en gigantisk samfundsgruppe fyldt med stærke ressourcer, som blot bliver større, sundere og i dag lever otte år længere end for 60 år siden. Der er absolut brug for mere fokus på denne forandring, som er en af de mest radikale i samfundet. For det er ikke kun fem år, de ældre får i hængekøjen. Det er 25. Alle de år kan samfundet få stor gavn af at skabe meningsfulde roller til,« siger han.
Nægter at blive gamle
Faktisk er sandheden også, at seniorerne i stigende grad nægter at blive gamle. De vil gøre flere af de ting, som samfundets normer har forbudt dem at gøre. De vil ikke blot gå til spinning for at holde sig friske. De vil udforske deres sexlyster og danne nye venskaber. De vil studere samfundsfag og fransk. Og ikke mindst vil de fortsætte med at udfylde en rolle i samfundet langt flere år. De vil. For livet, karrieren og hverdagen skal fortsætte med at give mening – i årtier efter, at samfundet beder dem om at trække sig tilbage.
Lise Legarth – koordinator for KlostergadeCentret
Men som Lise Legarth, der er koordinator for KlostergadeCentret, som bliver drevet af frivillige ældre, siger:
»Der er så mange ressourcer, der ikke bliver brugt. For i vores samfund arbejder man, eller også arbejder man ikke. Vi ser for mange, som fra det ene år til det andet går fra at være livsnerven i en organisation til at gå til spilde, fordi der er så dårligt fokus på de ældre som ressource,« siger Lise Legarth.
Poul-Erik Tindbæk slutter:
»Døren til Disneyland for voksne er i den grad åben. Men de ældre har ikke meget andet at være sammen om end rødvin, fritidsaktiviteter og sex i 30 år. Der mangler noget mere meningsfyldt. Legeland er langtfra tilfredsstillende for ældre i dag. Og for samfundet.«