Friheden risikerer at blive til tomhed
Der mangler fokus på den længere og længere livsfase mellem arbejdslivet og alderdommen, mener ekspert i seniorspørgsmål.
Livsfasen efter arbejdslivet består ofte af 20-30 års ledighed. Så længe varer forelskelsen i friheden ikke, mener Poul Erik Tindbæk. Foto: Axel Schütt/Scanpix
Af Pia Richter, piri@berlingskemedia.dk
Overgangstid.
Når lønnen for et langt arbejdsliv endelig skal indkasseres i form af efterløn og pensionering, bliver mange ramt af noget, der mest af alt minder om forelskelse. De bobler over af energi og kaster sig ud i en masse lystbetonede projekter, som de længe har haft lyst til, men ikke haft tid til tidligere.
»Det skal de have lov til. Og de skal nyde det, for det er da dejligt at have ubegrænset frihed til den slags. Men de skal også være forberedt på, at det nok går over, og at de risikerer at blive ramt af tomhed,« siger Poul Erik Tindbæk, 68, tidligere offentligt ansat seniorkonsulent og forfatter til bogen »En tredje karriere – find din egen vej i den nye livsfase«
I dag har han sin egen virksomhed i Aarhus, hvor han rådgiver og holder workshops for mennesker, der er på vej ud af arbejdsmarkedet og på vej ind i pensionistlivet.
Det er en fase, der efter hans mening ofres alt for lidt opmærksomhed på. Ikke mindst i betragtning af de enorme menneskelige ressourcer der på den måde sættes fri.
»Ikke i fem-ti år, men måske i 25! Vi har endnu ikke noget ord for den livsfase, hvor vi er gamle, men stadig raske og på toppen af vores ydeevne. Som ungdommen var det indtil 1900-tallet, har også denne livsfase været lidt usynlig. Men den er der. Og den bliver længere og længere, og det er vi nødt til at forholde os til,« siger Poul Erik Tindbæk.
Herhjemme er der ikke forsket ret meget i den vanskelige overgang fra arbejdslivet til et liv som efterlønner og pensionist. Det er en engelsk forsker, som kalder den første tid for forelskelsesfasen og påpeger, at som forelskelser har det med at gøre, går fasen over, og så skal man være klar til at fylde nyt på.
Mennesker skal udfordres
Samme iagttagelse har Poul Erik Tindbæk gjort i sit virke, og derfor bør vi begynde at spørge os selv og hinanden »Hvad skal du være, når du bliver gammel?« lige så rutinemæssigt som »Hvad skal du være, når du bliver stor?«
»Det er selvfølgelig individuelt, hvordan folk klarer overgangen, men det er meget almindeligt, at folk fokuserer på det, de får, nemlig frihed. Især hvis de har savnet udfordringer i deres sidste arbejdsår, eller hvis de har været igennem mange svære omstillinger. De burde fokusere mere på det, de mister, nemlig et fagligt fællesskab. Et sted, hvor de bliver udfordret og bygget op som menneske«.
Han opfordrer folk til at tænke over, hvad der kan sættes i stedet for det mistede.
»Det kan være et helt nyt deltidsjob. Eller frivilligt arbejde, hvor der er brug for lige netop de kompetencer, folk har. Det behøver ikke være det, som de har arbejdet med. Det skal bare være noget, det er gode til. Noget, som de kan blive så opslugt af, at de glemmer tid og sted. Der er jo ingen, der orker at rejse til Mallorca tolv gange om året«.
Bragt i Århus Stiftstidende – Onsdag den 23. juli 2014
Læs artiklen i Århus Stiftstidende
Læs også Friheden skræmmer os ikke