>> Fleksible pensionsovergange – er den gyldne middelvej
Artikel i Socialrådgiveren nr. 09 – 2011
‘Er man ikke parat til at forlade arbejdsmarkedet, men virker et fuldtidsjob uoverskueligt, er en senioraftale en god løsning’.
Artikel af redaktionen Socialrådgiveren
Er man ikke parat til at forlade arbejdsmarkedet, men virker et fuldtidsjob
Uoverskueligt, er en senioraftale en god løsning.
Livsovergange – det første job, ægteskab, at få børn, at blive skilt og så videre – er svære. Men meget tyder på, at den sidste overgang, pensioneringen, faktisk er allersværest. Det har undersøgelser i USA i hvert fald vist, og ved en rundringning til kommende eller nykårede socialrådgiverpensionister, tegner der sig et lignende billede.
Men overgangen behøver ikke være brat. Det er muligt at gå ned i tid og på den måde langsomt trappe arbejdet ned.
Sådanne såkaldte senioraftaler vil være det bedste svar på de store demografiske omvæltninger, Danmark står over for – for samfundet mangler unge til at tage over, når de ældre stopper. En tredjedel af Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer er for eksempel over 50 år.
Problemet er bare, at hverken private eller offentlige virksomheder indtil videre for alvor har omfavnet disse fleksible arbejdsovergange. Det forklarer Poul-Erik Tindbæk, seniorkonsulent i Arbejdsmarkedscenter Midt i Aarhus, der gør alt hvad han kan for at skubbe til udviklingen.
– Vi har en generation af 60-70-årige, som aldrig har været så sunde og aldrig har været så veluddannede. Hvis man ikke vil opleve historiens største kompetencespild, så må virksomhederne finde ud af at bruge dem, erklærer han. Og det er ifølge seniorkonsulenten ikke kun samfundet, der profiterer på seniorordninger – det gør seniorerne selv også.
– På mange arbejdspladser byder jargonen, at ’hold kæft hvor er du heldig’: når folk skal pensioneres. Så skal de rigtigt ’ud i friheden’. Men den anden side af mønten er jo, at man får selvværd og identitet af at have et arbejde, forklarer Poul-Erik Tindbæk og uddyber:
– lige når man stopper er der en forelskelses fase, hvor man rigtigt nok nyder friheden, men derefter melder hverdagen sig, og den er ikke nødvendigvis så sjov. Han er heller ikke i tvivl om, at der er masser af folk i deres senkarriere som rigtigt gerne vil fortsætte på nedsat tid. Han henviser til en spørgeskemaundersøgelse blandt efterlønnere, som viste, at kun 11 procent hverken kunne eller ville arbejde. Resten, næsten ni ud af ti, ville gerne arbejde i en eller anden grad.
Egoistisk udtrapning
En af dem, der både gerne ville have og uden de store problemer fik en seniorordning, hedder Inger Søndergaard.
Hun er udviklingskonsulent på Center for Socialfaglig Udvikling og gik for fire år siden ned i tid fra 37 til 33 timer om ugen.
– Det gjorde jeg, fordi jeg var presset og havde svært ved at passe arbejdet på samme måde, som jeg havde kunnet før. De færre timer gav mig et pusterum, forklarer hun. Den 31. juli i år tager den nu 62-årige socialrådgiver næste skridt. idet hun går på efterløn, men inden for rammerne af den ordning fortsætter i en timelønnet stilling. Her må hun maksimalt arbejde syv timer om ugen, men vil stræbe efter at arbejde 3-4 timer.
Denne fleksible udtrapning er helt perfekt for Inger Søndergaard. der har arbejdet siden hun var 16.
– Jeg gør det af helt egoistiske årsager, for når man som jeg har været på arbejdsmarkedet så længe, ville det være en brat overgang bare at stoppe, forklarer hun og fortsætter:
– Arbejdet betyder jo meget for mig. Det tror jeg ikke, man kan komme uden om, når man laver socialt arbejde.
Årene på nedsat tid er også perfekte til netop at få skruet op for den del af sit liv, der ikke er arbejde – så man har noget at give sig til, når arbejdet helt er slut. Inger Søndergaard havde i forvejen en livslang sejlerhobby at falde tilbage på, og så er hun begyndt til golf, som man, som hun siger, jo kan spille langt ind i alderdommen. Endelig agter hun at tage sine studier på Folkeuniversitet i Aarhus op igen, når efterlønnen går i gang.
– Det har jeg haft en pause fra. fordi jeg ikke kunne overskue det samtidig med arbejdet, men nu bliver der tid, konstaterer den langsomt arbejdsudtrappende århusianer.
Læs mere om praktiske overvejelser i forbindelse med seniorroller i pjecen ‘Planlæg din fremtid: som ligger online på www.seniorstyrken.dk
SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2011