Drop den højere pensionsalder – og få en uventet bonusgevist

I takt med at vi lever længere, er det svært ikke at se det fornuftige i, at vi også skal bidrage i længere tid. Men der er et alternativ til en tvungen højere pensionsalder med en uforudset bonusgevinst for kommunerne. Fremfor bare at gi’ den fuld gas et enkelt år mere på jobbet, er det bedre for alle, at vi bidrager i mange år ved blot at løfte foden lidt fra speederen.

Det er helt sikkert rigtigt, når mange med et slidsomt arbejdsmiljø siger, at de ikke kan se sig selv arbejde på fuldtid frem til de bliver 68 eller 72 år osv. Men det er ikke ensbetydende med, at den 1 mio. danskere, der er over 65 år samtidig afviser at bidrage ved at bruge og udvikle deres kompetencer til gavn for sig selv og til gavn for andre. Langt de fleste af nutidens raske og ressourcestærke efterlønnere og pensionister har behov for at have en meningsfuld rolle, og mærke at man kan gøre en forskel og have betydning for andre end sig selv.

Selv om det er imod KL’s politik på området, er flere job på deltid det mest indlysende element i alternativet til et års ekstra arbejde på fuldtid. Vi bliver mere forskellige med årene i høj grad på grund af forskelle i arbejde og arbejdsmiljø, og vi kan ikke forvente, at alle kan arbejde fuldtids efter 40-50 år på jobbet. Hvis vi imidlertid bliver bedre til at matche forskelle i aldring og ressourcer med antal arbejdstimer, vil vi samlet få langt mere gavn af de kompetencer, som nutidens 65+’ere har rigtig mange af. Deltidsjob udgør i dag 25% af samtlige job. For den enkelte arbejdsplads og for samfundet vil det være optimalt, at en sådan pulje anvendes i livsfaser, hvor medarbejdere har behov for en anden work-life balance – bl.a. i forbindelse med den svære overgang fra arbejdslivet til ’det store frikvarter’.

Muligheden for at bidrage inden for det frivillige arbejde er det andet element i alternativet til at fortsætte som fuldtidsjobber. I takt med at man bliver ældre, retter opmærksomheden sig ofte mod, at der nu er færre år tilbage at leve i. Mange begynder i denne livsfase at prioritere de vigtigere ting i livet, såsom at bidrage til at de kommende generationer kommer godt i vej, at gøre noget godt for andre, og at hjælpe med at løse sociale problemer. Denne form for livslange bidrag til fællesskabet er der masser af muligheder for inden for det frivillige.

Undersøgelser viser imidlertid, at selv om 40 % af danskerne er frivillige, skal mange alligevel ’spørges’ for at få øje på den frivillige sektor. En måde at ’spørge’ på kan være, at ansatte 60+’ere får tilbud om at komme i ’praktik som frivillig’ et par timer om eftermiddagen i en måned eller to inden de stopper på jobbet. En praktik som frivillig vil åbne øjnene for, hvad man kan gøre af sine talenter efter sidste dag på jobbet, og samlet anspore flere seniorer til at bidrage i flere år. Samtidig skal det gøres klart, at frivillige ikke skal erstatte lønarbejdere. At kommunale driftsopgaver må løses af ansatte, der er uddannet til at løse opgaverne, og at frivillige kan bidrage med supplerende ydelser, der ellers ikke ville blive løst af kommunen. En uforudset bonusgevinst for hele samfundet.

Overgangen fra arbejdslivet er en af de vanskeligste livsforandringer i voksenlivet. Mange af de forestillinger man kan have om ferie, fritid og familie efter sidste dag på jobbet bliver efter en første forelskelsesfase ofte underløbet af savn efter hverdage med mening, fylde og samvær. Ved indgangen til den nye livsfase som fuldvoksen efter arbejdslivet, er der brug for en forventningsafstemning og en forberedelse til den nye livsfase. Så forskellige vi bliver med årene, har hver enkelt brug for at finde sin helt egen ledetråd til en karriere i den tredje alder på jobbet, som selvstændig, som frivillig eller som omsorgsperson i familien – ved siden af de mere private gøremål, der hører det mere traditionelle otium til. Flere års erfaringer viser, at blot korte afklaringsforløb for seniormedarbejdere, der nærmer sig sidste arbejdsdag, medfører at cirka halvdelen af deltagerne beslutter sig for at bidrage i længere tid – på jobbet eller inden for det frivillige.

Vi er på vej mod et paradigmeskifte med en ny fortælling om overgangen fra jobbet og livet som fuldvoksen efter arbejdslivet. I den brydningstid kan vi iagttage hvordan mønsterbrydere og nye rollemodeller på egen hånd finder nye meningsfulde roller, og skaber en ny fortælling om, hvordan man efter sidste fuldtidsjob fortsat kan bidrage til fællesskabet – for nogle via lønnet deltidsarbejde for andre via ulønnede frivillige aktiviteter. En ny fortælling og en ny norm er på vej. En ny fortælling der giver en langt større bonus for kommunerne og for den enkelte, end hvad et enkelt års ekstra fuldtidsarbejde vil klinge ind på kasseapparatet og på velfærden.