Danskerne vil arbejde længere, så nedslidte kan pensionere sig
af Helene Olesen – Fagbladet3F
Langt over halvdelen siger ja til at give den en skalle mere på jobbet, hvis det betyder, at en nedslidt person kan trække sig tidligere, viser rundspørge.
Ikke alle danskere vil skifte jobbet ud med golfkøllen, hvis det gør, at en nedslidt kan trække sig. Scanpix / Kasper Palsnov
Danskerne ser ud til at være så glade for at gå på arbejde, at de godt vil ofre sig for dem, der ikke kan klare det længere.
I en rundspørge, som Analyse Danmark har lavet for 3F, har 59 procent nemlig svaret ja til, at de godt vil blive længere på arbejdsmarkedet, hvis det betyder, at en anden person, der er nedslidt, kan trække sig tilbage tidligere.
21 procent svarede nej til spørgsmålet, og 21 procent satte kryds ved “ved ikke”.
At et så stort flertal siger ja, kommer ikke bag på Bent Greve, der er professor og velfærds- og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.
– Tallene afspejler meget godt, at danskerne i dag godt er klar over, at en del har brug for at trække sig tilbage før tid, og et flertal siger så, at de er klar til at være solidariske med den gruppe, siger Bent Greve.
Chefkonsulent og ph.d., Poul-Erik Tindbæk, har via sit firma En3karriere gennem flere år arbejdet med at vejlede seniorer om de sidste år på arbejdsmarkedet. Han rådgiver også virksomheder og organisationer om en god seniorpraksis.
I sit daglige arbejde oplever han også en generel respekt for, at ikke alle kan lægge ekstra år på arbejdsmarkedet:
– Den forskellighed, der er blandt ældre, er efterhånden blevet mere og mere alment kendt. Hovedvejen er, at man kan forlænge arbejdslivet for de fleste, ja, men der skal også være nogle stikveje og frakørselsveje, hvor man kan trække sig tilbage med værdighed, hvis man er slidt ned, siger han.
To store mindretal
Poul-Erik Tindbæk vurderer, at det efterhånden er helt naturligt, at flere og flere seniorer – hvis de kan – er villige til at blive længere på arbejdsmarkedet:
– Fortællingen om at gå på pension er jo fyldt op af alt dét, man får – mere tid, muligheder for at rejse eller dyrke sin hobby – men ikke så meget af dét, man mister. Og der er altså nogle værdier i arbejdslivet, man får foræret hver dag. Det handler i høj grad om de sociale relationer, og at der er nogen, der har brug for én. Og dem risikerer man jo at miste ved at forlade arbejdsmarkedet. Så rigtig mange vil gerne fastholde en kontakt til arbejdsmarkedet, hvis de kan, forklarer Poul-Erik Tindbæk.
Trods det store ja til at lægge nogle år ekstra på jobbet, hæfter professor Bent Greve sig dog også ved de relativt store mindretal i rundspørgen, der siger “nej”, de vil ikke blive længere på arbejdsmarkedet, samt dem, der svarer “ved ikke”.
– Folk er usikre på, hvad der vil blive gennemført, og hvad en tidligere tilbagetrækning vil medføre, og hvordan reglerne overhovedet er i øjeblikket. De er også usikre på – især de unge – om de selv kan holde længe på arbejdsmarkedet, og den usikkerhed kommer til udtryk i de to relativt store grupper, siger Bent Greve.
Gode seniorordninger
1.056 personer er i Analyse Danmark-rundspørgen for 3F også blevet spurgt om, hvorvidt de synes, at en håndværker skal kunne gå tidligere på pension end en akademiker. Det har 74 procent svaret ja til, mens 14 procent siger nej.
Det er den model, som Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har taget hul på i en diskussion om en differentieret pensionsalder.
– Det er ikke overraskende, at så mange svarer ja, for det er den forskel, debatten har kørt på. Og selvom folk godt ved, at man også kan blive nedslidt som akademiker, så er der stadig en oversandsynlighed for at blive det som håndværker. Og det bekræfter de her tal i virkeligheden, at folk er udmærket klar over, siger Bent Greve.
Poul-Erik Tindbæk møder i sit arbejde også vidt forskellige folk, der er nedslidt, også akademikere. En brancheopdelt pensionsalder vil være for svær at administrere, og i øvrigt også for snæver, mener Poul-Erik Tindbæk.
– Jeg ville hellere, om man fandt en dansk model for, hvordan vi tager vare på mennesker via et godt arbejdsmiljø og via gode seniorordninger. Det ville i den lange ende spare samfundet for rigtigt meget, siger han.
