I Singapore, hvor der ligesom i Danmark bor 5 mio. indbyggere, har man som det første land i verden udformet en politik for succesfuld aldring, der både omfatter de friske ældre i den 3.alder og de svage ældre i den 4. alder. I en dansk sammenhæng er det især de politiske initiativer for den 3. alder, der påkalder interesse, nu aldersgruppen herhjemme falder uden for det politiske synsfelt.
Når man efter sidste dag på jobbet har været igennem en mental og social rutsjebanetur, der har gjort èn svimmel langt ind i identiteten, har mange brug for en hjælpende hånd til at finde fodfæste igen. Den hjælpende hånd har man i Singapore udformet med en række initiativer rettet mod de friske seniorer, der ofte betegnes som landets skjulte ressourcer, og som langtfra er færdige med at bidrage til fællesskabet.
Alle 50+’ere skal vide, der er brug for dem, og at de fortsat kan gøre en forskel også efter jobbet. Alle får tilbudt vejledning om den svære overgang fra jobbet, ligesom man inviterer til at være frivillig inden for et område, der matcher interesser og færdigheder.
Frivilligområdet ser man i det hele taget som en platform, hvor man kan genfinde værdierne fra arbejdslivet, såsom at finde nye ’kolleger’, at bruge løs af sine talenter og mærke at man fortsat kan gøre en forskel. Man rækker hånden ud og man træner og støtter seniorfrivillige.
Inden for uddannelsesområdet vil man blandt andet træne seniorer i at øse af deres erfaring til de kommende generationer, og lære seniorer hvordan de kan undervise andre seniorer.
Inden for arbejdsmarkedsområdet redesigner man jobs inden for at tilbyde seniormedarbejdere en større fleksibilitet mod slutningen af arbejdslivet. For at sikre at lovgivning om en højere pensionsalder også betyder, at man rent faktisk kan få et nyt job som 68-årig, sættes samtidig ind med en større kampagne for en god seniorpraksis på virksomhederne.
A 2-minute video on ‘School Uncle’ with English subtitles
https://www.youtube.com/watch?v=OWyH64waqbs&t=45s
Dato: 15. maj 2018
Tid: 14.30 to 16.30
Sted
CFS
9 Bishan Place #10-02
Junction 8 Office Tower
Singapore 579837