Generationer: Ældre optager ikke de unges job
MESTER OG SVEND. En virksomhed med flere erfarne medarbejdere gør det netop muligt at ansætte flere unge, fordi virksomheden råder over kompetente medarbejdere, der kan indføre og oplære de nye og uerfarne. Arkivfoto: Jens Dresling
Der hersker en tro på, at ældre i arbejde holder de unge ude af arbejdsmarkedet. Men det er en myte. Flere ældre i job giver flere unge i job og fald i ungdomsledigheden.
ANALYSE – POLITIKEN d. 15. maj 2012
Ældre medarbejdere optager unge lediges job. Sådan lyder en af de mere sejlivede myter og mediestunts, som ofte genopføres, når ungomsledigheden går op. Men det er en myte, der ikke modsvares af realiteterne. Økonomer verden over har punkteret den, men den lever stadig i bedste velgående.
Myten har en anden karakter end det aktuelle fokus på erfarne medarbejderes trængsler på arbejdsmarkedet. Her er myten om ‘de ældre som en mindre attraktiv arbejdskraft’ under beskydning og delvis afvikling. Det er vanskeligt at undvære den erfarne medarbejder. Det ved arbejdsgivere, og det viser undersøgelser over produktivitet og effektivitet i teamsammensætninger. Men ved nyansættelse glemmes det af og til.
Her regerer myten stadig, og den barriere skal overvindes, for at vi kan få mere gavn af de erfarne medarbejderes ressourcer.
MYTEN OM, at ‘ældre medarbejdere optager unge lediges job’, skabte forside i Politiken 17. marts. Artiklen var baseret på en undersøgelse med en let forståelig opfattelse af økonomien: Mit job er mit job, og hvis jeg kvitter mit job, er der en anden, der kan få netop mit job – måske en ung.
Men sådan fungerer et dynamisk arbejdsmarked ikke. Der bliver hele tiden skabt nye job, og der forsvinder hele tiden job, Der er ikke belæg for, at erfarne medarbejdere og unge uerfarne konkurrerer om de samme job. Ældre vil ikke konkurrere med unge om lavt betalte job hos McDonald’s, og unge kan ikke konkurrere med ældre om at løse opgaver, der forudsætter faglige og personlige kompetencer erhvervet gennem et længere arbejdsliv.
Rollefordelingen mellem de to aldersgrupper på arbejdsmarkedet er faktisk direkte modsat fortællingen bag mediernes interesse for konfliktstof. En virksomvirksomhed med flere erfarne medarbejdere gør det netop muligt at ansætte flere unge, fordi virksomheden råder over kompetente medarbejdere, der kan indføre og oplære de nye og uerfarne. En opgørelse over etablering af nye virksomheder viser yderligere, at ældre jobskabende iværksættere repræsenterer en stigende andel af nyetablerede virksomhedsejere, og at eksempelvis de 55-64-årige har stået for 23 pct. af de nyetablerede vækstvirksomheder i USA i 2010. Der er lavet mange analyser, der alle afmonterer myten om, at hvis bare ældre trækker sig tidligere tilbage, vil ledigheden blandt unge falde. En af de mere grundige er fra National Bureau of Economic Research i Massachusetts, USA, fra 2009. Bureauet har indsamlet bidrag fra forskere i 12 lande – herunder fra professor Peder Pedersen, AU.
I alle 12 lande er beskæftigelsen blandt de 55-64-årige steget inden for de seneste 10-15 år. En stigning der i mange lande tilskrives politiske reformer, der har begrænset efterlønsordninger, og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ofte med begrundelsen, at hvis de ældre viger pladsen, kan de unge få et job. Grafen viser nettovæksten i beskæftigelsen for de 55-64-årige sammen med ændringer i beskæftigelsesgraden for de 20-24 årige og graden af ungdomsledighed. Det fremgår tydeligt, at stigningen i beskæftigelse for de 55-64-årige hverken medfører et fald i beskæftigelsen for de 20-24-årige eller for den sags skyld medfører, at der bliver flere ledige blandt de 20-24-årige. Ifølge sammenstillingen af analyser fra de 12 lande forholder det sig stik modsat. Flere ældre i job følges af flere unge i job og et fald i ungdomsledigheden.
Myten er afmonteret. Fortællingen om, at ældre skal trække sig fra jobbet for at gøre plads til de unge, er således ikke baseret på virkelige forhold. Men i og med at den fortælles, og at den ind imellem måske på visse arbejdspladser sættes op som en ‘generationskonflikt’, har den konsekvenser, ikke direkte for de unge – men for så vidt som at flere erfarne medarbejdere føler sig som hovedpersoner i generationshistorien og ‘føler sig forpligtet’ til at stoppe før tid. Erfarne medarbejdere er ofte rigtig gode til selvledelse. Når de på baggrund af en forfejlet aldersmobning, at de tager job fra de unge, beslutter sig for at stoppe, er det også en form for selvledelse – om end med et stænk af selvudslettelse, der hverken er til gavn for dem selv, for arbejdspladsen eller for samfundet.
Hvad kan der så gøres for at reducere ungdomsledigheden, når omfordelingen af job fra ældre til unge ikke er et redskab, der skaber gode resulter i en periode, hvor der ikke skabes mange nye job, kan man venligt eller bestemt opfordre virksomheder til at tage flere unge ind, end man umiddelbart har planlagt.
Venligt i form af økonomiske incitamenter for virksomheder ved at oprette praktikpladser og lære-,og elevpladser. Eller ved at hype eller fokusere på temaet som et konkurrenceparameter, der også har betydning for, hvilke virksomheder kunderne foretrækker at handle hos. Mere bestemt ved at tænke kvoteordninger for virksomheder ud fra størrelse og antal medarbejdere. Ligesom der for tiden er overvejelser om kvoteordninger for kvinder i selskabsbestyrelser.
ENDELIG KAN det – i en tidsbegrænset periode under recessionen – også være en mulighed at finde nye former for uddannelsesorlov for voksne eller jobrotationsprojekter som modeller, der kan kombinere behovet for løbende uddannelse af arbejdskraften med behovet for at flere unge kommer i job.
Poul-Erik Tindbæk er seniorkonsulent og ph.d.