EFTERLØN
Det store frikvarter skal planlægges
Økonomien er ikke det eneste vigtige, når seniortilværelsen står for døren
Tekst: Af Vivian A. Voldgaard
Mange ser efterlønnen som et fravalg af arbejde og et tilvalg af friheden, og det store frikvarter, der venter forude, kan også være mere end fristende at fantasere om. Men et godt seniorliv bør bygges på mere end drømme, mener seniorkonsulent Poul-Erik Tindbæk. Han står i spidsen for initiativet SeniorStyrken i Region Midt, som på tre kursusdage klæder kommende seniorer varmt på til arbejdslivets efterår.
– Et godt seniorliv handler om at have indhold i tilværelsen, og man skal have tænkt mange ting godt igennem, inden man træffer beslutningen om at forlade arbejdsmarkedet. Første step er at betragte en eventuel seniorsamtale som en udviklingssamtale i stedet for en afviklingssamtale, siger han. Og samtalen bør enhver arbejdsplads tilbyde seniorerne, mener seniorkonsulenten.
Alt for mange ældre medarbejdere oplever, at de i alt for stor grad får lov at passe sig selv på arbejdspladsen, og det er ikke godt for motivationen, fastslår han: – Når man er senior, har man en masse erfaring, men det er ikke det samme som, at man ikke har brug for at udvikle sig. Det har alle brug for. Hvis man selv som senior tager den holdning til sig, har man et godt udgangspunkt for seniorsamtalen, siger han.
De fem vigtige
Før beslutningen om at holde op på arbejdsmarkedet bliver taget, er der fem områder, som skal under lup, tilråder Poul-Erik Tindbæk. Det er økonomi, sundhed og vaner, fritid og netværk, styrker og kompetencer samt seniorplaner generelt.
– Min oplevelse er, at de fleste har nogenlunde styr på økonomien, men alt det andet er der ikke tænkt specielt struktureret over. Men alle områderne er vigtige for at sikre det gode seniorliv.
Kroppen bliver ældre, og derfor er det vigtigt at se på sundheds- og motionsvanerne ligesom det er vigtigt at vide, hvad der skal erstatte det netværk, man har haft via sit arbejde, siger han. I det pilotprojekt, der ligger til grund for SeniorStyrken, har 20 kommende efterlønnere været på kursus med fokus på netop de fem områder. Og ifølge Poul-Erik Tindbæk gav det for hver tredje så meget stof til eftertanke, at de ændrede deres planer for tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.
I stedet for at forlade arbejdsmarkedet fra den ene dag til den anden, valgte flere at blive længere på nedsat tid og ændrede arbejdsvilkår. Derudover blev der snakket livligt om, at den såkaldte work-life-balance også skal være der, når der kun står fritid på programmet.
– Det at gøre noget for andre er en af de store glæder i livet, men det skal være med måde. Derfor råder vi folk til at tilrettelægge deres seniorliv, så de ikke kommer til at stå 100 procent til rådighed for deres børnebørn eller den lokale genbrugsbutik. Det gode seniorliv er planlagt, så det indeholder både tid til sig selv, tid til familien og tid til en frivillig indsats, der giver mening.
KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2009