KRONIK i JP 03.05.2018
»Der er stadig brug for dig, senior«
Så klar er meldingen i Singapore til de, der har forladt jobbet, mens det i Danmark mere er i retning af »pas dig selv«.
Illustration: Niels Bo Bojesen
POUL-ERIK TINDBÆK, CHEFKONSULENT, PH.D., VIBY J
Langt hovedparten af den godt en million borgere over 65 år er friske ældre, der ikke bare kan klare sig selv, men som ofte ligefrem er på toppen af deres ydeevne. Helt unikt har politikerne herhjemme imidlertid ikke øje for de mange brugbare ressourcer, med undtagelse af at man forhøjer pensionsalderen i takt med den stigende levealder. Bortset fra det er +65’ene usynlige, fanget som de er i politikernes blinde vinkel. Helt frem til den dag – 15-20 år senere for de fleste – hvor de bliver omsluttet af den danske ældrepolitik, der netop kun er rettet mod de svagere ældre, der har brug for pleje og omsorg fra det offentlige.
For samfundet er det ikke bæredygtigt, at så mange stærke ressourcer blandt +65’ere, ikke kommer fællesskabet til gode i højere grad, men som blot efter endnu et år på jobbet sendes i fritidsland i 15-20 år med salutten ”nyd dit otium og pas dig selv”. For den enkelte, der som 65-årig ikke føler sig gammel og affældig, er det sjældent meningsfuldt at blive skubbet ud på sidelinjen, hvor det er svært at mærke, om der fortsat er brug for en. Og netop den følelse har stor betydning for, om man lever godt og lever længe, viser undersøgelser.
I Singapore, hvor der ligesom i Danmark bor fem millioner indbyggere, har man som det første land i verden udformet en politik for succesfuld aldring, der både omfatter de friske ældre i den tredje alder og de svage ældre i den fjerde alder. I en dansk sammenhæng er det især de politiske initiativer for den tredje alder, der påkalder interesse, nu aldersgruppen herhjemme falder uden for det politiske synsfelt.
I Singapore har man som det første land i verden udformet en politik for succesfuld aldring, der både omfatter de friske ældre i den tredje alder og de svage ældre i den fjerde alder.
Når man efter sidste dag på jobbet har været igennem en mental og social rutsjebanetur, der har gjort én svimmel langt ind i identiteten, har mange brug for en hjælpende hånd til at finde fodfæstet igen. Den hjælpende hånd har man i Singapore udformet med en række initiativer rettet mod de friske seniorer, der ofte betegnes som landets skjulte ressourcer, og som langtfra er færdige med at bidrage til fællesskabet.
Alle +50’ere skal vide, at der er brug for dem, og at de fortsat kan gøre en forskel, også efter jobbet. Alle får tilbudt vejledning om den svære overgang fra jobbet, ligesom man inviterer til at være frivillig inden for et område, der matcher interesser og færdigheder.
Frivilligområdet ser man i det hele taget som en platform, hvor man kan genfinde værdierne fra arbejdslivet, såsom at finde nye ”kolleger”, at bruge løs af sine talenter og mærke, at man fortsat kan gøre en forskel. Man rækker hånden ud og man træner og støtter seniorfrivillige.
Inden for uddannelsesområdet vil man blandt andet træne seniorer i at øse af deres erfaring til de kommende generationer, og lære seniorer, hvordan de kan undervise andre seniorer.
Inden for arbejdsmarkedsområdet redesigner man job for at tilbyde seniormedarbejdere en større fleksibilitet mod slutningen af arbejdslivet. For at sikre at lovgivning om en højere pensionsalder også betyder, at man rent faktisk kan få et nyt job som 68-årig, sættes samtidig ind med en større kampagne for en god seniorpraksis på virksomhederne.
Alt i alt vrimler det med initiativer i ”The Action Plan for Successful Ageing in Singapore”, der skal sikre, at man ikke blot får en god alderdom i den fjerde alder med politikker for transport, bolig, omsorg og pleje og alt det, vi kender fra den danske ældrepolitik rettet mod de svagere ældre, men at man også rækker en hjælpende hånd til de fuldvoksne seniorer med tilbud om nye roller, der er meningsfyldte for den enkelte og til gavn for samfundet.
Hvad skal der til, for at vi også i Danmark bliver opmærksomme på, at de fuldvoksne seniorer +65 er en ressource, der med få politiske initiativer, i stil med handlingsplanen i Singapore, kan forvandle opfattelsen af ældre som en byrde til at se og forstå ældre som en ressource? At det aldrende samfund ikke er problemet men løsningen?
Selv om det vil være absurd at hævde, at en lille million selvhjulpne og ressourcestærke +65’ere udgør en minoritetsgruppe, så deler gruppen alligevel et vist skæbnefællesskab med de mindre synlige minoritetsgrupper, der vil ud af politikernes blinde vinkel. Disse gruppers strategier for at blive set og hørt: synlighed, dokumentation, formidling og lobbyisme, kan måske også bruges til at ændre opfattelsen af ældre, så vi får et mere retvisende billede af mangfoldigheden og ressourcerne i livsfaserne efter de 65 år.
Der er jo i den grad brug for at få synliggjort og dokumenteret, hvor meget værdi de ressourcestærke seniorers aktive medborgerskab har for samfundet, når for eksempel bedsteforældre passer syge børnebørn, så forældrene kan gå på arbejde. Netop det tror jeg, de færreste tænker over, usynligt som det jo er. Men lige præcis det frivillige samfundsmæssige bidrag har Dansk Erhverv opgjort til, at virksomhederne undgår 450.000 fraværsdage, hvilket svarer til en årlig besparelse på 850 mio. kr. Mere overordnet ved vi fra Frivilligrapporten 2016-2018, at det er +65’erne og +70’erne, der er allermest aktive inden for frivilligverdenen.
Selv om den demografiske udvikling i Singapore med flere ældre og færre unge er mere dramatisk end i Danmark, kan det alligevel undre, at formidlingen i de danske medier af en så voldsom samfundsforandring forvaltes med en så lidet dybdeborende faglig og journalistisk tilgang. Historier om ældre og om ældrepolitik forekommer såmænd hyppigt i medierne, men ofte er det blot som et ekko og mikrofonholderi for regeringens og ældre organisationers gængse synspunkter om at forhøje pensionsalderen for de yngre og om pleje og omsorg for de ældre. Selv om det blandt +65’erne bobler med nye typer af medborgerskabs aktiviteter, der har værdi for samfundet, har medierne i alt for ringe grad øje for de ressourcer og de bidrag, som de friske +65’ere dagligt leverer både under og efter lønarbejdet.
Endelig har de fuldvoksne seniorer +65’ere i den nye fase i livet mellem voksen og gammel også brug for en stærk lobbyvirksomhed, hvis man ikke bare ønsker at blive mere synlig, men ligefrem går efter at påvirke beslutningsprocessen på Christiansborg. De store ældreorganisationer, såsom Ældre Sagen og Danske Seniorer, er ret skrappe til at få en dialog med politikerne i korridorerne på Christiansborg. De politiske resultater, de søger og ofte opnår, retter sig dog alle mod de svage ældre i den fjerde alder. De ovennævnte organisationer er historisk opstået i forlængelse af en politisk interesse for at skabe tryghed, god pleje og omsorg for de svage ældre i den fjerde alder, og den opgave varetager de med rimeligt stor succes.
At ældrepolitikken og ældre organiseringerne i Danmark retter sig mod de svagere ældre i den fjerde alder er historisk betinget, hvilket der er gode politiske begrundelser for. En ny historie er imidlertid ved at blive skrevet. En ny fortælling om at vi ikke bare har fået flere leveår, men at der er opstået en ny livsfase. Ligesom vi for 100 år siden fik øje på ungdommen, som en ny fase i livet mellem barn og voksen, er vi her 100 år senere ved at få øje på en ny fase i livet nu mellem voksen og gammel. Den har endnu ikke fundet sit rette navn, hvad der selvfølgelig bremser vejen frem mod rampelyset. Et stort skridt på vej mod større synlighed vil dog være, at forskere begynder at dokumentere, hvor meget +65’ere fortsat bidrager med indsatser af værdi for samfundet. At de sammen med medierne også vil formidle fortællingerne om ældre ikke bare som en gruppe, der har brug for bidrag fra velfærdsstaten, men også som en gruppe der kan levere bidrag til velfærden. At vi samlet får en ældrepolitik og en (ny?) organisering af ældre, der ikke bare repræsenterer de svagere ældre men også de ressourcestærke fuldvoksne seniorer. Eventuelt med god inspiration fra Singapores succesfulde handlingsplan.