Håndbog i den tredje karriere
Bogen ”En tredje karriere – find din egen vej i den nye livsfase” giver inspiration til et eget afklaringsforløb.
”En tredje karriere – find din egen vej i den nye livsfase” af Poul-Erik Tindbæk.
Hvad skal du være, når du bliver gammel? Overgangen fra et langt arbejdsliv er en radikal livsforandring og måske den vanskeligste i voksenlivet. Bogen ”En tredje karriere” kommer rundt om de centrale spørgsmål, der rejser sig, når man trækker stikket til arbejdslivet.
Hvordan finder man en meningsfuld rolle uden en stillingsbetegnelse? Hvordan og hvor genvinder man de vigtige elementer, som arbejdslivet rummer? Og hvordan opbygger man sin tredje karriere, så den er præget af aktiviteter, som man brænder for? Bogen fås hos saxo.com
Manden bag
De seneste år har Poul-Erik Tindbæk, 70 år og selv i sin tredje karriere, udelukkende arbejdet med vejledning af voksne om overgangen fra jobbet til pensionisttilværelsen samt rådgivning af virksomheder om god seniorpraksis. I 2012 fik hans workshopmodel en pris af EU-Kommissionen for social entrepreneurship.
Friheden kalder, når man har passeret grænsen til pensionistlivet, og livet stadig ligger foran én og lokker med muligheder og tid til rejser og hobbies. I almindelighed formodes den kommende pensionist at glæde sig til én lang ferie, eller?
Poul-Erik Tindbæk er 70 år og i gang med sin tredie karriere i eget firma, der hedder ”En tredje karriere”.
Det er ikke helt så sort/hvidt, for det viser sig, at langt fra alle seniorer ønsker sig en ”naturlig” afgang fra arbejdsmarkedet, når de nærmer sig pensionsalderen eller har rundet 60+.
Stadig flere fuldvoksne seniorer vil ikke bare nøjes med at se på fra sidelinjen og ”nyde deres otium”, som det hedder i den gamle fortælling om livet efter arbejdslivet. De vil sideløbende, i mere private gøremål, fortsætte med at yde og bruge løs af deres talenter til gavn for sig selv og til gavn for andre, siger Poul-Erik Tindbæk, chefkonsulent ph.d., forfatter med mere.
Selv gik han direkte fra sit faste job over i sin næste karriere, hvor han i dag bl.a. rådgiver kommende ”arbejdsfrie” seniorer, holder wokshops for samme og foredrag for virksomheder om god seniorpraksis.
Projekter for seniorer
– Jeg var ansat i Beskæftigelsesforvaltningens internationale kontor under Aarhus Kommune, og det var naturligvis meget joborienteret. En af vores opgaver var at skaffe projekter hjem. På det tidspunkt var der ikke så mange, men der var dog to seniorprojekter, jeg søgte og fik bevilling til. Det var i 2007, og på det tidspunkt kendte jeg ikke ret meget til seniorområdet, siger Poul-Erik Tindbæk. Der kom dog stadig flere, og jeg flyttede arbejdsløse akademikere, etniske minoriteter og unge til projekter. Det var et tilfælde, at mit job ledte i retningen af det, jeg i dag beskæftiger mig med, og hvor jeg nu koncentrerer mig om min egen aldersgruppe, forklarer Poul-Erik Tindbæk. Tidligere var den store fortælling efter et langt arbejdsliv, at det var helt OK at trække sig tilbage og holde fri.
Sådan har det jo været i det gamle industrisamfund. I dag har vi fået en helt ny livsfase, mange flere år og mennesker, der er sunde og raske. Så for den enkelte er det ikke altid meningsfuldt – og der er færre og færre, der synes det et meningsfuldt at holde fri de næste 20-25 år.
Palle alene i verden
– For mange opleves pensionen som en genudsendelse af ”Palle alene i verden”. Det, man kigger på, er alt det, man får. Man får ligesom Palle lov til at gøre, lige hvad man vil. Han kan gå ind i en isbutik, køre med sporvogn – han kan alt muligt. Det går så fra drøm til mareridt, for han finder ud af, at han har mistet noget. Nogen at være sammen med, siger Poul-Erik Tindbæk. Jeg tror, at det er, hvad folk oplever efter en periode, og efter euforien har lagt sig. Så begynder man måske at indse, at man har mistet nogle værdier i tilværelsen. Det at være sammen med nogle andre om en opgave. At have værdi i sig selv og betydning. At få lov til at gøre noget, man er god til. Det oplever man måske ikke, når man ikke længere har sit job og kan udøve sine kompetencer og vise, at man kan noget. Den vigtige værdi er ikke lige til at finde, for dørene står ikke åbne, og man er meget alene, når man er færdig på jobbet.
Her en workshop i Aarhus med Poul-Erik Tindbæk. På workshoppen afdækkes kompetencer og talenter og nye idéer udvikles.
Workshop og tænkepause
– Det er der, jeg oplever, at mine workshops har en funktion eller som en art tænkepause, vil jeg egentlig hellere kalde dem. På workshoppen er du sammen med andre i samme situation, og her kan man diskutere, hvad det er for en stor forandring i livet, man er ude i. Og hvad man kan gøre, for at det bliver rigtig gode år til gavn for mig selv, men også forb andre. Min opgave er – lige som at spise en elefant, kan man sige, for det er et kæmpetema – at dele det op i mindre og spiselige bidder. Jeg har derfor nogle temaer, som ”stegen” er delt op i, og så går det ellers lystigt der udad. Her får folk lov til at udtrykke deres egne forestillinger om, hvad de skal – og ikke mindst blive inspireret af nogle andre, forklarer Poul-Erik Tindbæk. En af øvelserne går ud på at finde ud af, hvad man er god til og har brugt talenterne på. Det er ikke så ligetil, men det er en øvelse, som alle går ind i med stor entusiasme. Når man har fundet firefem ting, så skal man spørge sig selv: ”Kan jeg få de ting pakket ind i min tredje karriere?”. Jo mere, jeg kan lave af de ting, jeg er god til i min tredje karriere, jo sjovere er det for mig.
Identitet og job
– Når vi mister jobbet, fordi vi mere eller mindre frivilligt går på pension, så er det samtidig en stor del at identiteten og alt det, vi er, vi mister. I Danmark oplever 80 procent af mennesker i job, deres arbejde som selvudvikling og meget tilfredsstillende og identitetsskabende. Det ved man fra flere undersøgelser, siger Poul-Erik Tindbæk. Det er klart, at når man de første 20 år af livet forbereder sig på sit jobliv, og så har været i det de næste to gange 20 år, og så pludselig skal give slip på det, så er det ikke alle, der kan skabe et meningsfyldt liv for sig selv. Ser man på det fra et samfundsmæssigt perspektiv, så kan man undre sig over, hvad det er for et samfund, der har råd til, at så mange kompetente mennesker – på toppen af deres ydeevne som 60-70-årige, -skal gå rundt og spilde deres evner? Det er et kæmpe ressourcespild. Hvem skal ændre på det?
Ændringer nedefra
– Jeg synes, jeg ser og oplever flere og flere, der egentlig gerne vil bruge løs af deres talenter og kompetencer – også efter sidste dag på jobbet. Alle på vej ud af jobbet i pensionsalderen burde have en sådan tænkepause. Stillet lige over for pensionen er der mange, der glæder sig, og så går der måske lige et stykke tid, før man finder ud af, at der var ting, der skulle have haft en bedre overvejelse. Her mangler input, så man stadig kan få et meningsfuldt liv og ikke blot skal være ”dømt” til at tage ud at rejse, passe børnebørn, spille golf osv., siger Poul-Erik Tindbæk.
Hvis arbejdsmarkedets parter vil de kommende pensionister det godt, så kunne de være med til at give dem en kort tænkepause – f.eks. tre måneder på en højskole. Det er nok ikke realistisk, så mindre kan gøre det. I øjeblikket kører jeg et projekt på Gentofte Hospital, hvor ansatte i stedet for en tænkepause er i praktik i frivillige organisationer i seks uger. Så mødes vi igen, og så fortsætter alle på arbejde indtil de går på efterløn/pension. Det er en blandet gruppe med sygeplejersker, sekretærer og læger. Det er en anden måde at prøve sig selv af på og finde ud af, hvad man kan trives med, inden den store livsforandring.
Det kunne flere virksomheder lære af…
Fakta
Vi lever længere og længere. I dag går danskerne gennemsnitligt på pension, når de er 63 år. Men stadig flere vælger at blive på arbejdsmarkedet. Ifølge Danmarks Statistik var der i 4. kvartal:
2014: 438.000 beskæftigede mænd og kvinder i alderen fra 55-64 år.
2016: 474.000 beskæftigede mænd og kvinder i alderen 55-64 år.
En stigning på 36.000 personer, fra 2014 til 2016. Tabel: Arbejdsmarkedstilknytning efter køn, alder. Danmarks Statistik.
En ny økonomisk analyse fra Finansministeriet viser, at beskæftigelsen siden 2000 er steget for alle alderstrin blandt de 55-70-årige. I dag er op mod halvdelen af de 60-64-årige således i arbejde, hvor det i 2000 kun var knap en tredjedel.
Den danske beskæftigelsesfrekvens for 60-64-årige var i 2014 på 47 pct. af befolkningen, hvilket svarer til gennemsnittet blandt landene i OECD. I Norge og Sverige er beskæftigelsesfrekvensen på henholdsvis 64 pct. og 66 pct. af befolkningen. Norge og Sverige har ikke en efterlønsordning.
Kilde: Finansministeriet, januar 2017.