Seniorkorps giver læreren en hånd

I tre år har seniorer givet en hånd med på Højvangskolen. »Vi giver erfaringsdividende tilbage«, siger idémanden, Poul-Erik Tindbæk.

http://stiften.dk/aarhus/seniorkorps-giver-laereren-en-haand

Det tog to år at bearbejde ledelsen på skolen til at gå med på ideen, men så lykkedes det. Og derfor har en flok seniorer, der er trådt ud af arbejdsmarkedet, nu i tre år haft deres faste gang på Højvangskolen i Stavtrup som »skoleonkler og -tanter« i 0.-3. klasse.

Poul-Erik Tindbæk, 69 år og selv bedstefar, fik ideen til en »skoleonkel- og tante-ordning« på Højvangskolen i Stavtrup. Foto: Axel Schütt

Her giver de aktive seniorer lærerne en ekstra hånd med i undervisningen og frikvartererne.

»Vi har aldrig før haft så mange friske seniorer, der gerne vil have noget meningsfuldt at lave efter at de har forladt arbejdsmarkedet. Og der er ikke noget mere meningsfuldt end at give noget tilbage til næste generation,« mener idémanden til »skoleonkel-ordningen«, Poul-Erik Tindbæk, 69 år.

Alle vinder noget
Han håber, at ideen kan brede sig til flere skoler i Aarhus og andre kommuner, fordi den er det, han betegner som »win-win« med gevinst for både elever, lærere og seniorer.

»Jeg bruger begrebet erfaringsdividende. At alt det, der er investeret i et menneske gennem et helt liv i social kapital, kaster nogle erfaringer af sig, så man kan udbetale dividende til næste generation.«

Og det er så det, de 12 seniorer, der er med i ordningen i Stavtrup, gør. De møder op en gang om ugen på Højvangskolen typisk i tre timer for at hjælpe til, hvor der er bug for det i klasser fra 0.-3. klassetrin, og i en enkelt 4. klasse.

Ekstra opmærksomhed
»Det kan være man skal sidde lidt ved siden af en elev, der har brug for ekstra opmærksomhed, så lærerne har nemmere ved at undervise, eller man kan hjælpe med at fortælle en elev, at han er noget værd. Og selv om en senior måske kan være lidt træt på en fredag forsvinder det, så snart man træder inden for skoledøren og børn kommer rendede i møde og siger ’vi har savnet dig’«.

I starten var de to-tre stykker med i ordningen rekrutteret fra Poul-Erik Tindbæks egen bekendtskabskreds.

Grænseoverskridende
»Én sagde, at hun syntes det var meget grænseoverskridende første gang. Men når først man er kommet i gang med det kan man ikke lade være. Og det smitter. For når først en senior hører, hvor dejligt det er, at hjælpe til, får andre lyst,« siger Poul-Erik Tindbæk, for hvem det heller ikke er fremmed at organisere og hjælpe til. Han har tidligere har arbejdet på beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune med at hjælpe arbejdsløse akademikere, etniske minoriteter og unge med vaklende fremtid ind på arbejdsmarkedet. Sidste år udgav han bogen »En Tredje Karriere« om at finde vej i den nye livsfase som senior.

»Jeg synes vi er blevet fantastisk godt modtaget af lærerne, som er glade for at vi giver en hånd med. Vi kan bidrage både socialt og måske lidt fagligt. Og det er meningsfuldt. Vi tager ikke jobbet fra nogen, men kommer med noget ekstra,« fremhæver idémanden.

»Og modellen er nem at kopiere. Hvis en skole er interesseret kan den spørge i forældrekredsen og via skolebestyrelsen, om der er bedsteforældre i området, der vil være med,« opfordrer Poul-Erik Tindbæk.