Alle 60+’ere tilbydes sparring og god vejledning før de beslutter sig for at stoppe på jobbet.
Vi undgår et historisk stort kompetencetab, og får mere og bedre velfærd med en bedre udnyttelse af seniorers ressourcer og værdifulde erfaring.
Begrundelserne er mange og indlysende.
1. Overgangen fra et 30-40-årigt arbejdsliv er en radikal livsforandring og måske den vanskeligste overgang i livet. Det i sig selv bør udløse en tænkepause med vejledning til omstillingen.
2. Indgangen til livet efter arbejdslivet er omkranset af en forherligende fortælling om fritidens lyksaligheder. Det skaber urealistiske forventninger og fravær af fornuftige forberedelser til de mange år efter sidste dag på jobbet. Rettidig omhu med en kyndig forventningsafstemning vil spare mange for et chok eller en depression eller spildte måneder med fjernbetjeningen som sutteklud.
3. Vi har fået en ny livsfase. En livsfase på 20-25 år, hvor man efter jobbet måske stadig er på toppen af sin ydeevne, inden man bliver gammel med svigtende helbred og afhængig af andre. Hverken for den enkelte eller for samfundet er det længere en attraktiv eller holdbar løsning, at de ressourcestærke 60-70-årige uden forberedelse udfases til et uforpligtende fritidsliv i 25 år, og måske holder op med at bidrage i så mange år, hvor de har så meget at byde på.
Målet med en Senior-Sparring er, at man genfinder sit formål i livet. Netop omkring 60-års alderen kan mange med et flueben afkrydse, at man nu har indfriet de mål, man satte sig i den første livsfase. Kryds ved en uddannelse, ved et job, en bolig og en familie. For at kickstarte den nye livsfase og ’undgå at alderen bliver en latterlig parodi på vores tidligere tilværelse’, drejer det sig om ’at fortsætte med at forfølge mål, der giver vores liv mening’, som Simone de Beauvoir har sagt det. Nyere forskning viser ligefrem, at det at have et formål i livet ikke blot beskytter mod en række alvorlige sygdomme, men også er direkte livsforlængende.
Dokumentation for at senior-sparring virker til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet, er der masser af. Flere års erfaringer fra senior-sparring og vejledning viser således,
– at over en tredjedel af deltagerne vælger at blive længere tid på jobbet,
– at ca. halvdelen vælger at bidrage inden for den frivillige sektor
– at ligeså mange vælger en sundere livsstil både til gavn for dem selv og til gavn for samfundet,
– at to tredjedele ændrer planer blot efter et par dage med vejledning, dialog og tid til refleksion
– at stort set alle deltagere giver udtryk for, at de er langt bedre forberedt til den nye livsfase.
Resultaterne er så interessante både for arbejdspladserne og for samfundet, at senior-sparring ved overgangen fra jobbet må med i overenskomstforhandlingerne for 2015 – eller måske allerede i efterårets forhandlinger om finansloven for 2014.
Poul-Erik Tindbæk