Ældre skal lægge karriereplaner for tiden efter arbejdslivet 
Overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist kan være svær. Derfor kan det være en god idé at sætte sig klare mål for sin “tredje” alder, ifølge ny bog. foto: Iris
Anne Katrine Restrup | 3. april 2014 – Kristeligt Dagblad
Overgangen fra livet på arbejdsmarkedet til et liv udenfor kan for mange ældre være en stor livsforandring. En forandring, hvis vanskeligheder vi ofte har tendens til at overse, lyder det fra forfatteren bag en ny bog om livet i den tredje alder
Omstillingen fra arbejdslivet til en tilværelse som pensionist betyder ikke altid bare mere fritid, men kan også medføre et tomrum og et behov for at skabe ny mening med tilværelsen.
Derfor kan det være en fordel, hvis man som nyslået pensionist gør sig klart, hvad man ønsker at få ud af sin nye livssituation. Sådan lyder i hvert fald budskabet fra forfatter og ph.d. i folkeoplysning fra Aarhus Universitet Poul-Erik Tindbæk, der står bag en ny bog kaldet ”En tredje karriere – find din egen vej i en ny livsfase”, der udkommer i dag.
Vi bliver i dag stadigt ældre i Danmark, og selvom mange også bliver flere år på arbejdsmarkedet, så har de fleste alligevel flere år end tidligere tilbage, når de har trukket sig tilbage:
”Engang havde vi måske fem år tilbage, når vi stoppede med at arbejde. I dag har mange 25 år tilbage. Det stiller både vores samfund og de ældre i nogle nye situationer, som det er nødvendigt, at vi tager stilling til,” siger Poul-Erik Tindbæk.
De ekstra leveår efter pensionsalderen har ifølge forfatteren resulteret i, at vi i dag har fået, hvad der kan betegnes som en helt ny livsfase, hvor mange derfor står og har behov for at få defineret en form for formål med den periode, de indtræder i, når de forlader arbejdslivet.
Derfor er ordet ”karriere” i bogens titel da også valgt med endog meget stort overlæg, forklarer Poul-Erik Tindbæk. For det handler nemlig om at markere, at karriere også kan anvendes i en anden betydning end den gængse, hvor man almindeligvis knytter begrebet til arbejdslivet. I stedet kan man også anvende begrebet om en ny løbebane eller en begyndelse på en ny færd i livet.
Vores forestillinger om, hvad det gode liv efter arbejdslivet er, udvikler sig dog ikke nødvendigvis lige så hurtigt, som levealderen gør det. Derfor kan overgangen fra en tilværelse på arbejdsmarkedet til et liv som pensionist opleves lige så overvældende som mange af livets andre store overgange, og det er vi ifølge Poul-Erik Tindbæk ikke særligt gode til at anerkende i dag.
For selvom stadig flere i dag kommer til at opleve denne nye, længere fase i livet, hvor man måske nok er gået på pension, men stadig er fyldt med energi og ikke har brug for hjælp til at klare hverdagens gøremål, så er vores forestillinger om, hvordan livet efter tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet bør være og se ud, ikke tilsvarende fulgt med:
”Vi har stadig det her billede af pensionistlivet, som i Beatles-sangen ”When I’m Sixty-Four”, hvor man lykkeligt trækker sig tilbage i sit otium og så ellers går og plukker blomster i haven,” siger han.
Det er langt fra alle ældre, der rent faktisk trives med det uforpligtende fritidsliv, der i dag er normen for den tredje alder, mener han. Derimod har mange også et behov for at indgå i større sammenhænge eller fællesskaber, som man gør på en arbejdsplads – også selvom man altså ikke længere er på arbejdsmarkedet:
”Der er en holdning om, at når man forlader arbejdslivet, er det på en måde ud af kampen og nogle sammenhænge på jobbet, der er meningsskabende. Derfor ser man også, at mange har oplevelsen af et stort tab, når de forlader arbejdsmarkedet,” siger han.
I stedet mener Poul-Erik Tindbæk, at man skal forsøge gøre op med idéen om, at man taber en identitet, når arbejdslivet slutter. I stedet skal man se på, hvilke muligheder den nye tilværelse bringer med sig og forsøge at redefinere, hvad man vil, og hvem man er.
Og hvad kan man så lidt mere konkret gøre, hvis man står og er i færd med at trække sig tilbage og har brug for at finde ud af, hvad livet nu skal handle om, når arbejdet ikke længere fylder?
”Det er først og fremmest en afklaringsproces, som kan tage tid. Man kan prøve at tænke tilbage og huske fem til ti episoder, hvor man har oplevet stor glæde ved det, man foretog sig, og hvor man var opslugt af det. Når man så har fundet frem til dem, kan man begynde at se på, hvordan man kan arbejde med at få den slags glæde ind i sin nye livsfase,” siger han.