Vi lever længere og bedre. Uden det rigtig er gået op for os, har vi fået en helt ny livsfase mellem voksen og gammel. Stadig flere 60+’ere oplever, at de både mentalt og fysisk kan meget mere end de selv og omverdenen forventer, og det derfor ikke er dem, men snarere den ensidige fortælling om forfald og tab, der skal pensioneres.
Men hvad skal den nye livsfase bruges til, og hvad prioriterer 60+’erne højest, når pensionsalderen banker på døren? Mange erfarer, at bl.a. sociale relationer, fysisk aktivitet og mental sundhed er langt vigtigere end et stort økonomisk overskud.
Få forskernes bud på, hvad et godt, sundt og meningsfuldt liv i den tredje alder kan være.
Program:
Poul-Erik Tindbæk, chefkonsulent og ph.d., en3karriere
Tid
Tirsdag. 7/11/23, 6 gange, 19.30
Sted
AU, bygning 1530, auditorium F
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus
8 gode råd til et godt seniorliv
Vi lever længere og bedre. Uden det rigtig er gået op for os, har vi fået en helt ny livsfase mellem voksen og gammel. Men hvad skal den nye livsfase bruges til? Og hvad prioriterer 60+’erne højest, når pensionsalderen banker på døren? I denne forelæsningsrække får du forskernes bud på, hvad et godt, sundt og meningsfuldt liv i den tredje alder kan være. Hør bl.a. om at holde både krop og sind aktivt, om frivillighed og om sociale relationers betydning for sund aldring.
Som optakt har vi fået Poul-Erik Tindbæk, der er ph.d. og chefkonsulent i en3karriere, til at komme med 8 gode råd til, hvad der skal til for at få et godt seniorliv. Læs med herunder.
Det er op til dig selv. Samfundet hjælper dig ikke med at finde ud af, hvordan livet er som pensionist. Det er helt op til dig selv. Du bliver måske hjulpet på vej – tror du – af den store fortælling om, at livet som pensionist blot er en lang ferie. Det passer ikke. Ikke længere for langt de fleste.
En ny begyndelse. Vi har ikke blot fået flere leveår, vi har fået en ny fase i livet. Ligesom vi for mange år siden fik øje på en ny fase i livet mellem barn og voksen, ungdommen, er vi nu ved at få øje på en ny fase i livet mellem voksen og gammel. En livsfase, som endnu ikke har fundet sit navn – men som er en spritny livsfase, hvor mange er på toppen af deres ydeevne, inden skrøbeligheden tager over og sætter dagsordenen.
Drop myter om aldring. På vej mod det nye liv som pensionist forsøger man naturligvis at forestille sig hvordan. Ofte bygget på egne og mediers billeder af svagelige og konfuse bedsteforældre. Drop det. Det dur ikke at begribe vor tids friske fuldvoksne seniorer med begreber og forældede myter fra landbrugs- og industrisamfundet.
Drop mobning om aldring. I en ungdomsfikseret kultur som vores er aldring en vittighed. For at kunne leve med det griner man ofte af det. Som når man selv mumler ‘demens light’, hvis man har glemt vinen, eller når partneren fortsætter med ‘dit gamle fjols’. Drop aldersmobning – selv om det er venligt ment. Dyrk i stedet kvaliteterne i den nye livsfase.
Udvikling frem for afvikling. Højskolemanden Niels Højlund – ham med tv-propgrammet ‘Forsamlingshuset’ – ville aldrig kaldes forhenværende. Som han sagde: “Livet selv er aldrig forhenværende, det er altid noget tilkommende. Ellers er det ikke liv. Til vor sidste stund er vi ude ved vort livs fremtidshorisont”. Aldrings- og afviklingsprocessen sætter ind på flere fronter allerede i 20-års alderen, sideløbende med udviklingsprocessen, som også i den grad fortsætter, selv når aldringen sætter sine tydeligere spor.
Flere gode år. Det var efter en kræftdiagnose, at Apple-grundlæggeren Steve Jobs sagde: “Døden er livets stærkeste forandringsagent”. Mange skal som ham tæt på alvorlig sygdom, før de hanker op i uhensigtsmæssige sundhedsvaner, som vi alle har alt for let ved at falde hen i. I dag er der dog stadig flere seniorer, der dyrker en aktiv og sund livsstil, så der bliver flere gode år som pensionist og færre skrøbelige med afhængighed af andre.
Gør noget godt for dig selv. Har du en passion, trækker du dig aldrig tilbage, og for mange er det ikke et problem at gøre noget, man er god til og godt kan lide som pensionist. Hvis man derimod ikke synes, det er så ligetil, så prøv at dykke ned i din guldgrube af oplevelser, og tænk tilbage på episoder i dit liv, hvor du gjorde noget, du var rigtig god til og havde det rigtig godt med. Skriv dem ned, og brug dem som trædesten til at finde en ny platform for daglige udfordringer og glæder.
Gør noget godt for andre. For mange seniorer er tiden kommet til at give noget tilbage af alt det, man har fået og oplevet igennem livet. Hvad langt de fleste også gør i forhold til deres egne børn og børnebørn og til familie og naboer. Med arbejdslivet forsvinder den livsnødvendige oplevelse af, at der er brug for en, at man gør en forskel til gavn for andre, at man bliver værdsat for det, man gør, og at man fortsat er en del af fællesskabet og nødvendig for fællesskabet. Det kan man genfinde i civilsamfundet ved frivilligt at gøre noget godt for andre. I et frivilligjob, der matcher ens interesser og kompetencer. Lykken er i højere grad usefulness end happiness.